da-DKkl-GL
Baggrundsnotat

 

Opdateret af Christina VL Larsen d. 9. December 2016

Vidensbaggrund for Børne & Unge organisationen Nanu

I Nanus arbejde tager vi udgangspunkt i den eksisterende forskning og viden omkring børn og unges levevilkår i Grønland. Det gør vi for at sikre at vores handlinger relaterer sig til eksisterende behov og bygger videre på det, vi allerede ved. Forskning og dokumentation kombineret med den viden og erfaringer, som organisationens deltagere bidrager med, er afgørende redskaber, der gør det muligt at sikre relevansen af Nanus projekter fremover.

 

Det handler ikke kun om at finde dokumentation for det, der ikke fungerer, men lige så meget at være med til at støtte op omkring initiativer og projekter, som vi allerede ved gør en forskel for børn.

Baggrund for Nanus arbejde

Baggrunden for Børne & Unge organisationen Nanus arbejde er det grundlæggende princip, at alle børn har ret til et godt liv. Dette princip er forankret i FNs Børnekonvention fra 1989, som Grønland tiltrådte i foråret 1992. Af Børnekonventionen fremgår det, at børn har ret til:

  • At få opfyldt grundlæggende rettigheder i form af f.eks. mad, sundhed og tag over hovedet.
  • At udvikle sig f.eks. gennem leg, skoleuddannelse, fritid og information.
  • At blive beskyttet fra  misbrug, vold og udnyttelse.
  • At have medbestemmelse f.eks. gennem ytringsfrihed, deltagelse og indflydelse.

 

Selv om vi er kommet et langt stykke med etableringen af en Børnetalsmand i Grønland (www.mio.gl), mener vi stadig ikke, at alle Grønlands børn i dag er sikret disse rettigheder. Dette bekræftes seneste af MIOs skyggerapport for 2016 vedr. Grønlands overholdelse af Børnekonventionen. Det vil vi gerne være med til at lave om på.

 

For os er det vigtig at handles NU, for at sikre at børns rettigheder og adgang til et godt liv forbedres allerede i dag. Vi forsøger at støtte op omkring eksisterende indsatser og er åbne for at samarbejde med kommunerne, Selvstyret og andre private organisationer, der deler vores fokus, fordi børns behov og rettigheder går på tværs af institutionelle og organisatoriske grænser. Vi er klar over og erkender at hverken vi, civilsamfundet eller det offentlige kan løfte denne opgave alene.

 

Der findes en lang række undersøgelser, som dokumenterer overgreb på børn og unge i Grønland. Det er problemer som vold, misbrug, teenagegraviditeter, omsorgssvigt i opvæksten og en lang række andre alvorlige sociale, psykiske og sundhedsmæssige udfordringer. I det følgende nævnes nogle overordnede forhold, som udgør en fundamental baggrund for Nanus motivation. Dette er statistikker vi kan og skal være med til at ændre.  

Børns vilkår er meget forskellige

I dag udgør gruppen af børn og unge i Grønland mellem 0-24 år ca. 20.000 personer, svarende til omkring 36 pct. af befolkningen (Grønlands Statistik). Størstedelen bor i byer. Det er således vigtigt, at vi på baggrund af denne viden, sørger for at være til stede, der hvor børnene er uden dog at udelukke bygder og mindre byer fra organisationens projekter. Statistikken viser også, at børn vokser op under meget forskellige økonomiske vilkår. Dette kommer til udtryk ved, at den tiendedel af børnefamilier, der har den største husstandsindkomst til rådighed, har 9-10 gange så meget, som den tidendedel af børnefamilierne, der har mindst til rådighed mindst.

 

Der er væsentlige forskelle i børns adgang til velstand, når man sammenligner mellem bygder, byer på Kysten og Nuuk. Nuuk er det sted hvor flest har adgang til materielle goder og velstanden ser ud til at være blevet endnu mere ujævnt fordelt i Grønland. Den stigende skævhed i samfundet har konsekvenser for børn og unges udviklingsmuligheder og sundhed (Niclasen & Bjerregaard 2011 ).

 

Det er også muligt at sætte et tal på børnefattigdom og det vurderes at i alt 11,7% af alle børn og unge i Grønland i 2010 levede i relativ fattigdom målt efter OECDs fattigdomsgrænse (Pedersen et al. 2013). Tallet er ikke gjort op siden, men det er ikke noget der tyder på, at det skulle have ændret sig væsentligt. Med fattigdom følger en lang række andre problemer, og det kommer til udtryk i en lang række sociale og sundhedsmæssige forhold. Således havde en større andel af unge fra ikke-velhavende familier ifølge undersøgelsen forsøgt at begå selvmord, selvrapporteret dårlig faglig præstation i skolen, erfaring med snifning, forældre med alkoholmisbrug og havde været vidne til vold mod mor i hjemmet – for at nævne nogle eksempler (Pedersen et al. 2013).

 

Risikoen for at leve i børnefattigdom var især større, når hustanden bestod af enlige forældre eller hvis hustandens voksne var yngre end 30 år. Det øgede også risikoen for fattigdom, når der var mange børn i husstanden eller når familien boede i en bygd (Pedersen et al. 2013). Disse fund bekræfter højrisikofaktorerne fra en tidligere undersøgelse af børnefattigdom fra 2007 (Nielsen & Wulff 2007).

 

Alkohol og misbrug blandt voksne skaber urimelige vilkår for børnene

I det grønlandske folkesundhedsprogram, Inuuneritta II, udpeges misbrug af alkohol og hash som det største enkeltstående folkesundhedsproblem samt medvirkende årsag til mange børn og unges mistrivsel og den negative sociale arv (Departementet for Sundhed 2012). 

 

Den seneste befolkningsundersøgelse i Grønland kunne i 2016 bekræfte, at en tredjedel af landets borgere har været udsat for seksuelle overgreb inden de fyldte 18 år. Tallet er uændret siden 2005. For nogle er der tale om enkelte krænkelser for andre er der tale om systematisk misbrug over mange år. Undersøgelsen viser også, at overgreb af børn forekommer oftere i hjem, hvor der også er alkoholmisbrug. Derfor er det vigtigt at bemærke, at der blandt en femtedel (21,5%) blandt forældre med børn under 18 år forekommer et potentielt skadeligt alkoholforbrug (Dahl-Petersen et al. 2016).

 

Mange voksne er selv vokset op med overgreb, vold og misbrug. Kombineres informationer om alkohol i barndomshjemmet med hvorvidt man har været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb i barndommen er det mellem 65-81% i den voksne befolkning født mellem 1965 til og med 1990, der har oplevet en eller flere at disse forhold. Særligt udsatte er altså generationerne født i 1970’erne og 80’erne, som jo i dag er forældre og dermed skal skabe en tryg opvækst for deres egne børn  (Dahl-Petersen et al. 2016). Det er svært, når man har en tung bagage.

 

Seksuelle misbrug, vold og alkoholmisbrug i barndomshjemmet har fatale konsekvenser og undersøgelsen viser samtidigt, at de traumatiske hændelser afspejler sig direkte i et dårligere psykisk helbred og flere selvmordstanker og forsøg senere i livet (Dahl-Petersen et al. 2016).

 

Befolkningsundersøgelsen satte for første gang også tal på mangel på mad og tallene herfor var alarmerende. På landsplan havde 12% oplevet ikke at have  mad i huset og heller ikke have penge til at købe noget for i løbet af det seneste år. På Østkysten galt det en femtedel. I mange af disse familier er der selvfølgelig også børn. Denne betragtning understøttes af HBSC-undersøgelserne blandt skolebørn i Grønland, der senest i 2014 viste, at 12% blandt skolebørn fra 5. klasse og opefter ofte eller altid gik sultne i seng eller i skole (Niclasen 2015)

 

Mange unge er ofre for og vidner til traumatiske hændelser som vold og selvmord

En undersøgelse blandt skoleelever i Nordgrønland har vist, at 86% af de unge, som deltog i undersøgelsen, havde været vidne til mindst en potentielt traumatiserende hændelse og 17% udviste tegn på post traumatisk stress syndrom (PTSD). Eksempler på traumatiserende hændelser var nære venner eller familiemedlemmers død, ydmygelse eller krænkelser (Karsberg et al. 2012). Især pigerne rapporterede om potentielt traumatiserende hændelser.

 

Med den høje forekomst af selvmord i landet er det mere normalt end unormalt, at man har mistet venner og familie til selvmord. Man har som efterladt eller pårørende en øget risiko for selvmordsadfærd og det er således vigtigt at favne bredt og hjælpe hele netværket, når der sker et selvmord eller et selvmordsforsøg.

 

En endnu mere detaljeret indsigt i unges trivsel har vi fået med rapporten ’Det svære ungdomsliv’ (Pedersen & Bjerregaard 2013). Undersøgelsen omhandler de ældste skoleelever fra 15-17 år og har især fokus på psykisk trivsel, vold, seksuelle overgreb og selvmordsadfærd.

 

Blandt deltagerne i undersøgelsen havde 14% set deres mor blive udsat for fysisk vold fra sin samlever. 25% af de unge i undersøgelsen havde set deres mor blive udsat for vold inden for det seneste år. Blandt de unge havde 10 % været vidner til vold mod deres søskende. Størstedelen af de unge, der havde været vidner til vold mod deres mor, havde angivet at der var tale om grov vold. Undersøgelsen fortæller også, at de grønlandske unge i væsentligt højere grad har været vidne til vold mod deres mor set i forhold til deres danske jævnaldrende. Hele 35 % har været vidner til at deres mor har fået bank sammenlignet med kun 6% blandt unge i Danmark.

 

Samtidig viser rapporten ’Det svære ungdomsliv’ at partnervold stadig er et tabulagt fænomen i Grønland. Det foregår typisk inden for hjemmets 4 vægge. Erfaringer fra andre lande viser, at unge som er udsat for partnervold sjældent søger hjælp, og hvis de gør, er det primært blandt jævnaldrende. Derfor er dette et vigtigt område at bryde tabuet på.

 

Ud over at mange har været ofre for eller vidner til vold havde 32% et familiemedlem, som havde begået selvmord. 18% havde haft en kæreste eller god ven, der havde begået selvmord og 18% havde kendt en skolekammerat, der havde begået selvmord. Mange under er således helt tæt på meget barske vilkår og traumatiserende hændelser i en periode i livet hvor de er ekstra sårbare.

 

God voksenkontakt og støtte fra kammerater gør en forskel

Temaet ved den seneste skolebørnsundersøgelse (HBSC Greenland) var social trivsel i skolen i forhold til lærere og klassekammerater. Undersøgelsen viser at skoletilfredshed i høj grad hænger sammen med om man føler sig støttet fra lærere og klassekammerater. Endnu mere interessant er det, at det ikke kun er forhold inden for skolen, det har betydning for. Der var nemlig også sammenhæng mellem mangel på støtte på den ene side og sundhedsmæssige forhold på den anden. F.eks. havde børn som manglede støtte også i højere grad symptomer mindst hver uge, et dårligere selvvurderet helbred og ringere livskvalitet. De havde en mere negativ kropsopfattelse og flere havde røget og drukket alkohol de sidste 30 dage. Børn, der manglede støttet havde også i et større omfang prøvet at være fulde og havde prøvet hash. Lige som flere oplevet mobning eller mobbet og de var mere socialt udsatte (Niclasen 2015).

 

Jo mindre børn føler sig støttet, jo værre ser det altså ud op tværs af rigtig mange forhold. Den positive udlægning af disse resultater er jo så, at det har afgørende betydning, at børn føler sig støttet af de voksne. Og hvis man vokser op i et hjem, hvor voksenstøtten mangler, så er der behov for, at andre træder til og det er tydeligt at skolelærere gør en vigtig forskel for mange.

 

Ovenstående forskningsresultater understreger, at der er behov for en målrettet indsats for at fremme børn og unges trivsel og sikkerhed. Nanu vil derfor gerne bidrage med endnu mere handling og opmærksomhed omkring børn og unge og deres familier, for at bekæmpe vold, omsorgsvigt og krænkelser af børn og sikre deres velfærd. Vi mener det er vigtigt at slå fast - både over for børn og voksne - at børn har rettigheder, der skal respekteres. Disse ambitioner har vi konkretiseret i flere landsdækkende projekter. Neden for beskrives projekterne enkeltvis i relation til den viden og dokumentation, vi har på området.

 

Nanus projekter i 2013-2016

 

1. Projekt børnehus

Nanu arbejder for at etablere et børnehus for børn i alle byer og hvor børn kan udfolde sig og være trygge. Der skal være mulighed for at spise, og lege samt deltage i udviklende og selvværds styrkende aktiviteter i kultur husene. Vi tror man skal vide hvor man kommer fra for at bryde med det og samtidigt kunne se sig selv et skridt videre. Vi ved også det gør en forskel at der altid er nogen man kan tale med når det er svært. Nanubørn driver i øjeblikket 1 børnehus i Sisimiut og støtter et kommunalt værested i Qaqortoq.

 

 

2. Projekt  ”Ajunngila?”

Vold i Grønland er stigende. Et landsdækkende projekt sætter derfor fokus på børns oplevelser af volden i hjemmet, hvad enten de selv er ramt eller er vidner til vold. Der  blev iværksat en kampagne i løbet af 2014-2015, som var en landsdækkende kampagne. Den har til formål at oplyse om konsekvensen af vold i hjemmet, og omfanget af den. Kampagnen skal også bidrage med viden til at bryde med volden, samt oplyse om de muligheder der er for at få hjælp til at bryde den. Vi har lavet en kampagne film, samt oplyst om konsekvenserne af at være barn og vidne til vold i hjemmet. Vi har opfordret til at søge og kræve hjælp til at bryde med voldsspiralen, hvis man er i den. Hele projektet har fokus på børn, der er vidne til, eller selv ramt af vold i hjemmet. Projektet er baseret på politiets statistikker over anmeldelser om vold i hjemmet, som var langt over 500 i 2015. I alle anmeldelser var der mindst et barn til stede når politiet rykkede ud.

 

Nanu vil gerne synliggøre voldsramte familier samt børns behov og rettigheder i hele Grønland gennem en landsdækkende oplysningskampagne vedrørende vold i hjemmet. Fordi vi tror på, at større opmærksomhed omkring Grønlands børn vil gøre en forskel for mange børns liv. Der er tale om en generel indsats, som har til formål at skabe en normændring i samfundet, så børn i højere grad respekteres, anerkendes og beskyttes som borgere med rettigheder. En del af oplysningskampagnen er rettet direkte til børnene, som skal inspireres og oplyses om deres rettigheder.

 

4. Syv byer.

En formidlingstur rundt til byerne i Grønland hvor den lokale forankring af Nanus arbejde styrkes og etableres. Herunder styrkelse af den frivillige . Det er meget svært at skabe frivillighed i vores arbejde, og da afstandene er meget store i Grønland, kan det være sværere at nå ud. Det er derfor vores erfaring at ved fysiske besøg med borgermøder og formidling af vores arbejde, kan Nanus projekt arbejde forankres lokalt. Dette har været tilfældet ved den første runde af syv byer, hvor vi rekrutterede frivillige i 7 byer. Frivillige der fortsat yder en indsats. Syv byer består af foredrag, debat om børnenes vilkår i Grønland, samt mini koncert. vi var senest rundt i byerne i 2013 og planlægger en tur mere i 2017.

 

5.børnenes jul.

Et juleprojekt, der kører hele december og afsluttes med julearrangement i flere byer samt julekurv uddeling i flere byer hvert år, samt juleaften i Nuuk den 24/12 i forsamlingshuset.  Projektet er meget specifikt og har kørt i 8 år. Der kommer navne på samtlige gaver, og gaven er fra julemanden eller fra mor og far. Familiecentre samt kommunernes omsorgsafdelinger  landet over hjælper i de forskellige byer med at finde familierne med behov og Pisiffik, Pilersuisoq og Brugsen hjælper med gavekort og pakning af julekurve. Et super godt projekt, der er givende for alle, der er involveret.

 

Herudover kører der en masse ”side projekter”. Vi modtager i 2016-2017 en masse tøj fra børnetøjsmærket JOHA, som Julie Berthelsen har designet en kollektion for, og hver gang de sælger et stykke af det design, får vi et stykke tøj. Dette tøj er på vej ud til fordeling, på landets omsorgsafdelinger, fødegange, krisecentre, Bo enheder m.m..

 

Vi har en meget aktiv afdeling i DK, som afholder julemarked, og på andre måder gør opmærksom på arbejdet for børn og unge i Grønland.

 

Vi støtter og deltager i MIOs arbejde (Børnetalsmanden) og har i de sidste 2 år været med til at udgive en rettighedsfilm for børn, samt flere plakater med diverse budskaber.

 

Vi er en del af børnealliancen i Grønland, som støtter og supplerer, samt deler alt hvad vi kan med de andre organisationer i Grønland.

 

Ingen af de her projekter ville være mulige uden vores sponsorer, bidragsydere, diverse donationer og støtte fra engagerede frivillige….

 

VI KAN GØRE NOGET, FORDI I GØR NOGET!


Litteraturhenvisninger til de omtalte undersøgelser

 

Dahl-Petersen IK, Larsen CVL, Nielsen NO, Jørgensen ME, Bjerregaard P. Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2014. Levevilkår. livsstil og helbred. København og Nuuk, Statens Institut for Folkesundhed og Departementet for Sundhed, 2016.

 

Karseberg SH, Lasgaard M, Elklit A. Victimisation and PTSD in a Greenlandic

youth sample. International Journal of Circumpolar Health, 71, 2012.

 

Niclasen B. Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland - resultater fra skolebørnsundersøgelsen HBSC Greenland i 2014. Statens institut for Folkesundhed, 2015.

 

Nielsen SL & Wulff S. Børn med afsavn. Interviewundersøgelse med børn og forældre i familier med knap økonomi. Børns levestandard i Grønland del 1. MIPI, 2007.

 

Pedersen CP, Mikkelsen SK, Bjerregaard P. Ingen børn skal vokse op i fattigdom. Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland. Statens Institut for Folkesundhed for MIO, 2013.

 

Pedersen C & Bjerregaard P. Det svære ungdomsliv. Unges trivsel i Grønland 2011 – en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever. Statens Institut for Folkesundhed, 2013.